Jeg har lige opdaget, at der er gået råd i sprosserne på vinduerne nede i kælderen. Det er sådan set klart med al det nedbør, vi har haft. Men altså. Kunne jeg ikke have opdaget det for en måned siden? Vi er jo lige kommet ind i december, og jeg har simpelthen for travlt til at sørge for, at vi får sat nye vinduer op dernede. Jeg har slet ikke lyst til at få håndværkere her i huset i denne måned. Det skulle være en hyggelig tid for alle her i huset. Ikke noget med håndværkere, der rumsterer. Men det bliver jo nok nødvendigt. Jeg kan jo risikere, at der kommer nogle ordentlige regnskyl. Det vil kun føre til værre skader nede i kælderen. Så jeg må være hurtig. Jeg må finde et firma, der kan komme og skifte vinduerne ud hurtigst muligt.
Hvem kan?
Men hvor? Vi har jo ikke haft brug for at skulle udskifte vinduer før. Hvad gør jeg? Selvfølgelig, hvad alle andre ville gøre: Googler. ”Nye vinduer på Sjælland”. Det må give mig et praj om, hvor jeg kan henvende mig. Der er vel flere firmaer, der kan klare den opgave i en fart. Og ganske rigtigt. Jeg får en liste frem med firmaer. Nogle af resultaterne i min søgning er reklamer. Dem springer jeg over og går ned til dem, der kommer frem uden reklamebrug. Jeg begynder at læse deres hjemmesider. Nogen af dem skriver om KPK vinduer på Sjælland. Andre skriver om Rationel vinduer. Jeg bliver sådan set kun en lille smule klogere. Rart at vide, hvor Velfac eller Rationel vinduer er produceret. Men jeg har brug for hurtig service lige nu.
Søde folk
Så jeg vælger at ringe til et af firmaerne, jeg har fundet. Jeg får en sød stemme i telefonen, som svarer på alle mine spørgsmål. De har travlt. Der er mange i vores område, som har lignende opgaver. Jeg forsøger at forklare hende, at det er vigtigt, at jeg får repareret vinduerne nu. Hun er fuld af forståelse, men hun kan se i kalenderen, at der vil være tid efter nytår.
Deres montører er i forvejen på overarbejde. Hun lover mig, dog, at hvis en opgave bliver aflyst, så vil hun forsøge at sende en montør ud til mig, så han kan rådgive mig om hvilke vinduer, jeg kan få sat i. Sød pige. Hjælpsom. Og ja, hun gør, hvad hun kan. Men jeg har travlt. Jeg ringer derfor til det næste firma. Jeg får en mand i tale. Han lyder lidt vred. Han undskylder overfor mig, men han har meget travlt. Han vil dog forsøge at komme forbi i aften. Cirka ved 18:00 tiden for lige at se på vinduerne og danne sig, et billede af, hvad der skal gøres.
Lettet
Jeg ånder lettet op efter telefonsamtalen med ham. Jeg er godt klar over, at det ikke er det største firma. Men jeg har en god mavefornemmelse. Han var 100% ærlig. Lagde kortene på bordet, som det er: Han vil komme forbi kigge på opgaven, og så vil han vurdere, hvor meget og hvornår. Håber, han vil sige, at det er en lille opgave, han kan presse ind i kalenderen.