Er der noget forkert i at sidde her og drømme om at komme ud i 8 dage i træk og bruge alle dagene på at løbe langrend på ski? Nej, vel? Og det er lige præcist det, jeg drømmer om. Jeg ville så gerne have været på skiferie i Norge – https://www.alltime-travel.dk/skiferie/norge – her i efterårsferien. Op i fjeldene og løbe langrend. Sammen med hele familien. Se børnenes røde kinder. Nyde latteren og ekkoet. Nyde den fine sne. Nyde varmen, når vi kommer tilbage efter en lang dag på ski. Og nyde den dybe og fredelige søvn efter at have erkendt, at jeg var udmattet. Nyde at stå op og lave morgenkaffe og se frem til, at vi får skiene på igen.
Vi kører selv
Kør selv skiferie – det er bare en vidunderlig ting. Og det er bare så ærgerligt, at vi ikke kunne komme afsted igen i år. Sidste år var det jo en helt fantastisk tur, vi havde. Vi havde lejet en lille hytte. Vi havde lejet ski og købt kort til at kunne løbe i skoven. Vi kørte op til Norge og boede der i 8 dage. Det var lidt af en opgave at få planlagt alle indkøbene, så vi ikke skulle køre til købmanden hver dag. Men det lykkedes da nogenlunde. Vi skulle kun bruge 4 timer på at komme ind til det nærmeste supermarked en enkelt dag. Så ja, det må jeg sige, jeg var faktisk stolt, over at jeg huskede de fleste ting, vi havde brug for.
Skiferie i Sverige måske
Jeg kan huske, at den sidste dag, mens vi var deroppe, talte vi om, at vi gerne ville tilbage til næste år. Vi talte også om, at vi måske skulle tage på skiferie i Sverige, fordi det er lidt nemmere at komme dertil. Man behøver ikke at køre så langt, som i Norge. Vi nåede sådan set aldrig frem til en beslutning om, hvor vi ville på skiferie i år. Og som tingene har udviklet sig, så var det nok ikke så dårligt. Lige nu sidder vi jo ikke i den situation, at vi har lejet en hytte og 4 sæt ski, som vi ikke kan bruge. Vi sidder i den situation, at vi ikke bør rejse ud af landet. Der er ikke nogen, der siger, at det er direkte forbudt. Men der er en kraftig anbefaling, der siger, at man ikke bør rejse ud. Så det gør vi selvfølgelig ikke. Men vi kan jo godt tale om det. Og vi kan jo også godt lægge planer for næste år.
Vi ser fremad nu
Det er hverken forbudt, og der er ingen, der anbefaler, at man ikke drømmer om en dejlig skiferie i Norge eller Sverige. Tværtimod vil jeg næsten sige. Der er mange, der anbefaler, at man drømmer lidt. At man lægger planer. At man sørger for at give sig selv en pause, så man ikke bliver stresset eller fortvivlet. Og det er faktisk et råd, jeg gerne vil give videre: Tag lidt tid ud af din kalender, og sæt dig ned, og drøm sammen med din familie. Om det er en drøm om skiferier eller badeferier, er ligegyldigt.