oktober 4, 2024
Microsoft kursus

De fleste af os kender godt til Microsoft. Vi har måske et abonnement på Microsoft 365, som vi er glade for. Vi kan dele platformen – og alle applikationerne, som den indeholder med familiemedlemmer. Vi kan etablere vores eget interne, lille netværk i vores virksomhed. Men ofte, så bruger vi platformen ikke til fulde. Faktisk er det sådan, at mange mennesker egentlig kun benytter ganske få af applikationerne, som kommer med i abonnementet på Microsoft 365. Måske er du studerende, og derfor bruger du Word, Excel og måske PowerPoint. Har du i virkeligheden brug for mere? Du vil sikkert sige nej. Ok, Teams har været fin her under pandemien, hvor I ikke har kunnet mødes fysisk, hvis der har været gruppearbejde. Men ellers, så er det ikke så vigtigt for dig at bruge andre applikationer. Det handler jo om at få skrevet og afleveret opgaverne. Til tiden. Du vil jo gerne være færdig med studierne, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet og få et job.

Ubegrænsede muligheder

Fint nok. Men ved du, at der faktisk er mange andre applikationer, som du kan have god gavn af, hvis du kender Microsoft 365 godt nok? Fx findes der noget software, som du kan tilkøbe, men som er specielt beregnet til at styre et projekt? Det kan være en stor hjælp, når I skal skrive en fælles opgave. Det vil kunne opdatere alle informationer om projektet, så I ved, hvornår I skal møde en deadline, hvornår I skal mødes fysisk for at få rettet projektet ind. Du tænker måske, at det kender du faktisk ikke Microsoft 365 godt nok til, og at indtil videre er det gået ok. Det afhænger jo også af, hvem du arbejder sammen med om at få opgaven skrevet. Rigtigt nok.

Kurser i Microsoft er vigtige

Men det fortæller mig, at du kan få stor gavn af at deltage i et af de mange Microsoft 365 kurser, som findes. Det behøver ikke at være et langt og tidskrævende kursus. Det kan faktisk være ganske kort, hvor du bliver introduceret til alle de applikationer, som platformen tilbyder, og kan arbejde sammen med. Sådan et Microsoft 365 kursus vil give dig et overblik, og det vil helt sikkert sætte dig i stand til at arbejde meget mere effektivt med de applikationer, som du allerede kender. Dermed får du mere tid til studierne nu – eller kan måske afse lidt ekstra tid til dit studenterjob.

Hvis du vælger at tilmelde dig, et af Microsoft 365 kurserne, som tilbydes, så vil du også automatisk få en fuld opdatering over de seneste, nye elementer, som du måske ikke har taget tid til at sætte dig ind i, fordi du var under pres – opgaven skulle jo være færdig til tiden, ikke?

Jeg siger ikke, at du og dine studiekammerater skal blive Office 365 specialister. Jeg siger bare, at det muligvis ville være meget mere effektivt for dig – jer – at få et lynkursus i Microsoft 365, så I når jeres mål hurtigt. I vil fx kunne undgå, at forskellige versioner af Microsoft Word ryger i karambolage med hinanden, så I er nødt til at bruge tid på at rette to forskellige versioner ind i det endelige manuskript.