Det er altid trist at læse om familier, der bliver sat på gaden, fordi deres bolig bliver sat på tvangsauktion. Men det hænder. Og det er ikke altid, at familien er helt uskyldig i udviklingen, som leder til en tvangsauktion.
Jeg har endda læst om en fyr, som bevidst ikke imødekom sine forpligtigelser over for realkreditinstituttet og banken, fordi han troede, at han kunne sit eget hus billigere på tvangsauktion, og derved få billigere lån.
Den tankegang er fristende, men det er svindel, og meget sjældent giver den resultat.
Kompliceret
En tvangsauktion kan nemlig blive en kompliceret affære. Møder du op og byder til en tvangsauktion over din egen ejendom, så er jeg ret sikker på, at du mister din kreditværdighed – totalt! Det er jo ofte banken eller realkreditinstituttet, som begærer tvangsauktionen. Og det gør de, fordi låntageren ikke har betalt raterne på sine lån til tiden. Der vil ikke være en levende chance for, at låntageren får mulighed for at optage andre lån i banken i det tilfælde, hvor han byder på sin egen ejendom.
Derfor undrer det mig, at jeg læser om den slags sager i avisen. Ville det ikke være mere ærligt og sikrere at tage kontakt til banken og forklare dem situation: ”Hør her, jeg er i en økonomisk presset periode og kan ikke helt leve op til min forpligtigelse overfor jer. Kan vi finde en løsning?” Ville det ikke vække långivernes sympati, så en fornuftig dialog kan begynde? Det vil jeg da mene.
Vexa kan hjælpe
Men ikke desto mindre, så ser jeg ofte notitser om boliger, der er på tvangsauktion, og hvor de nuværende ejere byder ind i håbet om at komme ud af den økonomiske misere, de åbenbart er i, med skindet på næsen. Husk at tage fat i et firma som Vexa tidligt i forløbet.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til den mentalitet. Jeg synes, det er på grænsen til en forbrydelse. Men der er faktisk ikke nogen steder i loven, hvor det ikke er tilladt, at en nuværende ejer, byder på sin ejendom under tvangsauktionen. Jeg har i al fald ikke kunnet finde det nogen steder. Det må jo betyde, at det kan lade sig gøre.
Jeg har interesseret mig lidt for emnet, fordi jeg engang havde en nabo, som forsøgte at få sine lån lagt om på den måde. Det lykkedes ikke for ham. Han måtte flytte med sin familie. De flyttede ind hos familiemedlemmer og blev lidt spredt fra hinanden. Det var rigtig synd for dem. Det var nogle søde mennesker, de havde bare fået rigtig dårlig vejledning af deres bankrådgiver, da de købte huset.
Da han blev invalid efter en ulykke, kunne han ikke imødekomme sine økonomiske forpligtigelser. Banken, han brugte, fik købt huset på tvangsauktion, og derefter fik den solgt det med en god fortjeneste. Det synes jeg også, er en forbrydelse. Har bankerne ikke et ansvar? Skal de ikke sørge for, at de sikrer sig, at deres kunder forstår betingelserne, de går ind til, fuldt ud? I det specifikke tilfælde, jeg tænker på, var det nemlig ikke sagen. Det var en meget ung mand, som ikke havde erfaring nok til at kunne stille spørgsmål, som bare skrev under på kontrakten. Og da det gik galt for ham, ja så blev huset taget fra ham.