Vi sidder i haven. Det er lunt, solen skinner, og vi har grillet. Denne ene gang om året bliver der grillet et helt lam. Det er påske, og her er mange mennesker. Lammet ledsages af æg, salater, brød og børnenes favorit: Stegte kartofler. Massevis af vin og vand. Græsk påske er lige så forudsigelig som juleaften i Danmark. Efter måltidet sludres der. Gaveceremonien har vi overstået inden måltidet, mens vi ventede på, at lammet blev stegt færdigt. Det har taget 5 – 6 timer og duften / stanken har fået alles maver til at skrige af forventningens glæde.
Hyggesnak om skoler
Vi taler om alt og intet. Jeg snakker lidt med en 12 års dreng og hans søster på 11. De fortæller, at de går til tennis, basketball, spejder, engelsk og teater ud over deres almindelige skolegang. Jeg kigger på deres mor. ”Du har vist et fuldtidsjob som chauffør?” Hun griner, ja, og ikke nok med det. Jeg arbejder som frisør, hvor jeg kører ud til private – og ikke nok med det: Nu stiller jeg op til kommunevalget.” Stærk kvinde. Jeg spørger børnene om, hvilken fritidsinteresse der er sjovest. Mange forældre her i landet sender deres børn til fodbold eller sprogundervisning, fordi det gør alle bare.
Egentlig ikke fordi børnene har brug for ekstra undervisning eller er interesserede i fodbold.
Børnene svarer, at det vistnok er teaterskolen, som er sjovest. De får lov til at klæde sig ud, øver sig på forestillinger og besøger teateret her i byen. Drengen har et sjovt fjæs. Han udtrykker alle sine tanker via ansigtet. Hvis han ikke kan lide noget, så kan man se det lige med det samme. Hans søster er lidt mere reserveret, men bruger sin krop rigtig flot.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, dengang jeg selv var 12 – 13 år gammel. Ca. 7. klasse. Det var dengang, hvor alle gik til korsang. Ikke fordi jeg var særlig god til at synge, men jeg kunne godt lide det.
Pigen fortæller mig om en forestilling, de havde lavet. Det handlede vist om at omsætte nogle dyrefabler til skuespil – Æsops fabler. Hun er meget optaget af tanken om, at dyr kan lære os mennesker noget. Jeg får en lang udlægning af en særlig fabels betydning.
Efterskole 9. klasse – måske en ide
Det er utroligt, tænker jeg. De børn burde komme på en drama efterskole, hvis der findes sådan noget her i landet. Det gør der ikke, så jeg tænker, at jeg vil opmuntre dem til at holde fast i skuespilleriet.
Børn og unge mennesker i Danmark er heldige. De har en mulighed for at komme på en efterskole 9. klasse og samtidigt kunne dyrke deres lidenskab for skuespil og tolkning af fortællingen, som sættes op. Det kan børn her i landet ikke. De er nødt til at forblive i folkeskolesystemet, indtil de har taget deres obligatoriske uddannelse. Først derefter kan de få lov til at folde sig ud og gøre ting, de egentlig hellere vil.
Drengen fortæller mig, at han gerne vil være professionel skuespiller, når han bliver voksen. Han vil på skuespilskolen, så jeg skal ikke være nervøs for, at han ikke passer teateret ved siden af sin skolegang.